"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

12-14 sans vs. 15-17 sans

Skrevet af Jens U Kromann
25 Nov 2010
12-14 sans vs. 15-17 sans
Som indledning til sanskonventionerne har jeg lagt en lille artikel op om fordele og ulemper ved 12-14-sans frem for 15-17 sans med et par eksempler på begge dele. Jeg er fortaler for den lille sans, i hvert fald indtil den dag hvor jeg får -800 i 1ut dbl hvor vi skulle have spillet 2, hvad jeg endnu ikke har oplevet. Er der nogle af mine læsere der har nogle rædselsberetninger af den type hører jeg gerne om det...


Udspil, A-L-A, kald/afvisning, Malmö og meget mere

Skrevet af Jens U Kromann
21 Nov 2010
Udspil, A-L-A, kald/afvisning, Malmö og meget mere
Jeg har revideret afsnittet om spillesignaler og det er nu delt op i to hovedafsnit: Udspil 1 og 2. Det første handler om sekvensudspil og A-L-A, det andet om udspil af 4.-højeste, 11-reglen, kald og afvisning. Derudover er der specialartikler om Malmö-markeringer og Lavinthal-afkast samt Treldes farveskiftsignal og Lavinthal-farveskiftsignal. Der er nok at tage fat på hvis man vil være gode modspillere. Se Udspil 1 og Udspil 2

Garbage Stayman

Skrevet af Jens U Kromann
27 Sep 2010
Garbage Stayman
Garbage Stayman er ikke så meget en konvention som det er sund fornuft, og svarers 2. melding 2/ skal heller ikke alertes. Alligevel synes jeg der var grund til at udvide min beskrivelse af Stayman med et par eksempler på "skraldespands-stayman".

Bekkasin

Skrevet af Jens U Kromann
11 Aug 2010
Bekkasin
Som Splintermeldinger nedenfor er også min beskrivelse af Bekkasin 2ut resultat af Morten og Sørens kursus i Rødvig. Bekkasin er et sæt af meldinger til at vise korthed og tillæg eller det modsatte efter meldeforløb som 1 - 2ut som viser primær fit og er krav til mindst udgang. Systemet sikrer at man kan finde gode slemmer på ret få honnørpoint, når kortene passer godt sammen.

Bekkasin passer fint sammen med splintermeldinger.

Splintermeldinger

Skrevet af Jens U Kromann
30 Jul 2010
Splintermeldinger
Efter at have deltaget i Morten Andersen og Søren Christiansens glimrende kursus i Rødvig i år har jeg revideret konventionen Splinter.

Splintermeldinger er singletonvisende springsvar på majoråbninger og kan også bruges i en række andre tilfælde. Jeg beskriver to situationer:

1 - 4! hvor svarer viser 9-12 hp, singleton i ruder og dermed 12-15 hfp.

1 - 1,3! hvor åbner viser 16-18 hp og single spar og altså 19-21 hfp.

Om de svage, én- og tofarved åbninger

Skrevet af Jens U Kromann
12 May 2010
Om de svage, én- og tofarved åbninger
Et sammenhængende system af svage toåbninger bør kunne vise alle kombinationer af én og tofarvede hænder. Det er næppe muligt fuldt ud, men det er da muligt at komme et langt stykke af vejen.

viser de enfarvede hænder med 6farve i major. Man må så bruge til at vise begge major 5-4 eller 4-5. Hænder med 5 spar og en sidefarve i minor åbnes med og til hænder med begge minor har man den svage 2ut åbning.

Den eneste kombination der ikke kan vises med dette system er 5 hjerter med en sidefarve i minor, men da multi 2 undtagelsesvis og navnlig udenfor zonen kan vise en god topstærk 5-farve i major uden en sidefarve - altså fordelingen 5332 - må denne åbning også dække fordelingerne 5431 og 5422 med 5-farve i hjerter og en sidefarve i minor. Det bliver hånden jo heller ikke ringere af.