"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

Bridgekursus for viderekomne

Skrevet af Jens U Kromann
17 Oct 2011
Bridgekursus for viderekomne
Materialet fra Torben Schjødts og mit kursus for viderekomne bridgespillere vil efterhånden blive lagt op på hjemmesiden. Materiale fra de to første kursusdage den 8. og 15. oktober 2011 er nu lagt op. Det ligger under Egelund Bridgeklub (se menuen til venstre).


Udskrivning af konventionerne

Skrevet af Jens U Kromann
17 Oct 2011
Udskrivning af konventionerne
Nogle brugere har berettet at de har problemer med at udskrive en konvention. Når de har klikket på "Printervenlig version" og derefter prøvet at skrive ud kommer der kun en side ud, derefter stopper udprintningen.

Det ser ud til at være et problem der relaterer sig til Explorer version 8 eller tidligere. Da opdatering til Internet Explorer 9 forudsætter Windows Vista eller Windows 7 er løsningen for xp-brugere m.fl. indtil videre at installere Firefox eller en anden browser. Man behøver ikke at afinstallere IE8. Hent Firefox på dansk her.

Jeg vil gerne have brugererfaringer med udskrift. Benyt Comments lige under denne post, eller benyt Kontakt mig i menuen til venstre.

2 klør med kontrolsvar

Skrevet af Jens U Kromann
19 Aug 2011
2 klør med kontrolsvar
Konventionerne med kontrolsvar og med relæsvar er blevet revideret. Bl.a. er der tilføjet en henvisning til et nyt dokument der diskuterer nogle fordele og ulemper ved forskellige svarsystemer.

Jeg anbefaler 2 med kontrolsvar, og hvis man synes den er for vanskelig kan jeg anbefale relæsvar-varianten, hvor 2 er fast relæ for svarer i første runde. Begge systemer forudsætter at man har en måde at meddele svarers evt. meget svage hånd i næste melderunde. I begge konventionsbeskrivelser findes nogle eksempler på Second negative.

Bergen raises revideret

Skrevet af Jens U Kromann
25 Jun 2011
Bergen raises revideret
Foranlediget af en brugerhenvendelse har jeg revideret Konventionen Bergen raises. Henvendelsen gik blandt andet på trekortstøtte til en majoråbning med 10-12 point. Jeg har tilføjet en note herom.

Fast Arrival princippet

Skrevet af Jens U Kromann
08 Feb 2011
Fast Arrival princippet
Jeg har samlet nogle eksempler på anvendelsen af Fast Arrival-princippet, som i sin enkelhed går ud på at når der er skabt krav til udgang i en majorfarve viser et spring til udgang (fast arrival) at den springende ikke ser mulighed for slem, mens meldinger under udgang (slow arrival) viser sleminteresse. Fast Arrival princippet er ikke en konvention men snarere økonomi i meldingerne. Artiklen er anbragt øverst på konventionssiden sammen med artiklen om "Loven". Jeg hører gerne kommentarer til min beskrivelse af Fast Arrival, - det gælder i øvrigt alle mine konventionsbeskrivelser. Hvis man finder fejl eller unøjagtigheder eller dårlige eksempler så brug "Kontakt mig" i menuen til venstre.

Okuneff - har du hold?

Skrevet af Jens U Kromann
03 Feb 2011
Okuneff - har du hold?
Konventionen Okuneff løser nogle problemer når fjenden har meldt ind og det er klart at man har værdier til udgang (eller slem) i sans, men man ikke har hold i fjendens farve. Når man med overmelding i fjendens farve spørger makker om hold, rummer denne konvention nogle svar der viser enten sikkert hold, medhold, eller ikke-hold.