"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

Lidt arbejde til sommerferien

Skrevet af Jens U Kromann
24 Apr 2018
Lidt arbejde til sommerferien

Siden jeg skrev opslaget om * 10 rigtig gode konventioner at udvide grundsystemet med har min bridgeside fået et par hundrede nye abonnenter. Så der kan være grund til at gøre opmærksom på det opslag igen. 

Én speciel konvention, som næsten kommer op på siden af Stayman og Blackwood i anvendelighed, vil jeg særlig anbefale. Inden jeg afslører hvad jeg tænker på, kan du jo prøve kræfter med denne lille meldetest:

Din makker åbner 1, du svarer 1 og makker genmelder 1ut. Din hånd

K653
ED854
K9
76

Du vil i udgang, men har din makker mon 3 hjerter med, eller har han måske en 4-farve i spar? Altså: Skal vi spille 4, 4 eller 3ut? Hvordan vil du undersøge det samtidig med at du kræver til udgang?

Hvis dit svar er at du melder 2 som krav, så overvej hvad du vil melde efter samme meldeforløb med

K653
K9854
T9
76

Hvis du er lidt i tvivl, skulle du måske i sommerens løb sætte dig sammen med makker med  * 10 rigtig gode konventioner at udvide grundsystemet med foran jer og særlig kigge på forslag nr. 2.

Dermed vil jeg ønske alle abonnenter god sommer.


Garbage Stayman

Skrevet af Jens U Kromann
06 Apr 2018
Garbage Stayman

Jeg har revideret opslaget om Garbage Stayman (også kaldet Drop dead Stayman) - ikke mindst fordi jeg altid får en bunke skrald op på hånden når makker har åbnet 1ut. Nogle af disse skraldebunker kan imidlertid godt meldes fornuftigt, når de har den rigtige fordeling.

Din makker åbner 1ut og du har 7653   8632   9432   3. Hvad melder du?

Eller du har D653   87632   3   943. Hvad melder du?

Det er selvfølgelig vigtigt at makker er med på at han ikke skal gå amok bare fordi man har indledt en Stayman-sekvens. Som altid er solide aftaler vigtige.

Åbner du eller er du en (påske)kylling?

Skrevet af Jens U Kromann
27 Mar 2018
Åbner du eller er du en (påske)kylling?

Her er nogle hænder med lige omkring åbningsstyrke.

Du skal afgøre om du vil åbne på 1-trinnet, på 2-trinnet, eller passe:



Eks. 1
EKT653
7
83
KT62

Eks. 2
ED76
D75
D43
D65

Eks. 3
965
EKD832
B43
6

Mine forslag kommer lidt længere nede.

Jeg blev inspireret til at lave de tre eksempler ved at læse en artikel om emnet af Larry Cohen. Artiklen er publiceret i et nyt engelsksproget, web-baseret bridgeblad - som endda er ganske gratis. Det er startet i januar og artiklen findes på side 41 i februarnummeret. Her er et link til A New Bridge Magazine's hjemmeside. Man kan abonnere på bladet ved at klikke på knappen Register, så får man en mail når der kommer et nyt nummer.

Emnet er selvfølgelig 20-reglen: I det første eksempel er der 10hp, og i de to længste farver, her spar og klør, er der 6, hhv 4; Det lægger vi sammen til 20, og så siger 20-reglen at vi skal åbne 1. I eksempel 2 er der 12 hp, 4 spar og 3 hjerter (eller ruder) og en jammerlig fordeling, ialt 19 og du kan ikke kritiseres for at passe. Det er ikke umuligt at den hånd er bedst i modspil. I eksempel 3 er der ligesom i det første eksempel 10 hp, men kun 9 kort i de to længste farver; det bliver ialt 19 og dermed lever hånden ikke op til 20-reglen; den er derimod perfekt til 2.

Der er flere eksempler i mit opslag at åbne eller ikke åbne. Dér er også lidt om 15-reglen som man kan bruge i 4. hånd efter tre gange pas.

God påske!


* Splinter revideret

Skrevet af Jens U Kromann
20 Mar 2018
*  Splinter revideret

Jeg har længe haft splintermeldinger stående på konventionslisten, men har nu revideret opslaget med lidt flere eksempler og forhåbentlig også gjort det klarere.

Splinter er et særdeles godt redskab til at finde slemmer på hænder der egentlig blot har point til udgang, men hvor en korthed i en sidefarve øger potentialet væsentligt.

Logikken i det er egentlig indlysende nok: Hvis du og makker i en sparkontrakt har en klørfarve der ser sådan ud: 764 over for 8, så kan modstanderne kun få stik på deres E, medens deres KDB ikke kan give stik. Der er altså 6hp der så at sige er trukket ud af spillet, og derfor behøves der ikke 33 hp til en slem, men blot (33-6=) 27 hp. Hvis der er en renonce over for 764 er det hele 10 hp af modstandernes honnører, der er blevet værdiløse.

Jeg har valgt samtidig at "ophøje" Splinter til stjernemarkeret, altså en af de konventioner, som jeg vil anbefale lidt viderekomne spillere at overveje at tage på paletten. Den forekommer ikke så ofte, men splintermeldingerne er så pas iøjnefaldende, at makker nok skal vågne op!


Unassuming cuebid

Skrevet af Jens U Kromann
14 Mar 2018
Unassuming cuebid
Blandt andet foranlediget af de spørgsmål jeg har fået om unassuming cuebids (se min post af 11. marts herunder) har jeg revideret opslaget og føjet nogle flere eksempler til, samt medtaget et eksempel på unassuming cuebid fra Åbner (ca 16+ hfp og fit til Svarers farve). Det var ikke kommet med i den hidtidige udgave.

Overmelding i fjendens farve med to helt forskellige betydninger

Skrevet af Jens U Kromann
11 Mar 2018
Overmelding i fjendens farve med to helt forskellige betydninger
Hvis man spiller med unassuming cuebids (overmelding i fjendens farve for at vise fit og 10+)  og også sommetider har brug for at overmelde i fjendens farve for at spørge makker om et hold, kunne det se ud som om der er konflikt mellem de to mulige anvendelser. Jeg fik et spørgsmål herom, som jeg har lagt under fanen Spørgsmål og svar. Se mit svar her.