"I took the opportunity to check out your efforts at your website. Congratulations ...very nicely done and very professional."
En hilsen fra Raymond, en af de to Bridgeguys, som står bag vel nok verdens største bridgesite, BridgeGuys.com
Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

Hvordan skriver man kortsymbolerne i Word og Outlook

Skrevet af Jens U Kromann
12 Oct 2018
Hvordan skriver man kortsymbolerne i Word og Outlook

Hvis du skriver til din makker om bridge er det rart at kunne bruge kortsymbolerne. Jeg har lavet et par små vejledninger i hvordan man kan bruge Autokorrektur til at lave fx 'hj om til .

Sådan skriver du kortsymbolerne i Word

Sådan skriver du kortsymbolerne i Outlook

Jeg har lagt dem under fanen Bridgelovene, nederst på siden, under overskriften "Andet", - i mangel af et bedre sted at lægge dem.

Om at læse resultaterne på klubbens hjemmeside

Skrevet af Jens U Kromann
27 Sep 2018
Om at læse resultaterne på klubbens hjemmeside

Efter at den nye BridgeCentral er taget i brug, er resultatformidlingen på klubbernes hjemmeside blevet noget mere omfattende end tidligere. Der er flere der har bedt mig om at forklare indholdet. Og da jeg også selv havde behov for at lære at finde rundt i resultatsiderne har jeg lavet et opslag om at læse resultaterne på klubbens hjemmeside, som ligger under Bridgelovene nederst sammen med et par andre turneringsrelevante opslag

5-6-7-reglen ved nogle tofarvede meldinger

Skrevet af Jens U Kromann
22 Sep 2018
5-6-7-reglen ved nogle tofarvede meldinger

Bruger du og din makker tofarvede indmeldinger som Michaels Cuebid og Usædvanlig Sans? I bekræftende fald: Har I aftalt nogle minimumskrav til disse meldinger? Ellers kan I finde et forslag i dette opslag: 5-6-7-reglen ved svage tofarvede indmeldinger.

Princippet er det samme ved svage tofarvede åbninger som Ekren og Bikini (Muiderberg). Derfor er de nævnte indmeldinger og åbninger behandlet under ét i det nævnte opslag.

Forsvar mod 3ut-gående minor

Skrevet af Jens U Kromann
30 Aug 2018
Forsvar mod 3ut-gående minor

Spiller du med konventionen 3ut-gående minor?

Det er der mange der gør, for den er let at huske og vanskelig at forsvare sig imod, hvis man ikke har en god aftale om et forsvar. Derfor mit spørgsmål: Ved du hvad du skal stille op med en god hånd, når dine modstandere åbner 3ut?

Lad os tage et eksempel; Der åbnes foran dig med 3ut, og du har KDB76   EDB9   -   DT97

Det er klart at Åbner sidder med EKDxxxx, men hvad melder du?

Heldigvis er det ikke så ofte man er ude for problemet; derfor bør et godt forsvar være meget enkelt. Jeg har et forslag her.

Åbning med "lille klør" eller "bedste minor"

Skrevet af Jens U Kromann
23 Aug 2018
Åbning med

Konventionsbeskrivelserne på denne bridgeside har som grundlag "5 card major"; åbning 1 eller 1 viser således mindst fem kort i farven. Når man ikke råder over en majorfarve på mindst fem kort må man åbne i en minor. Fra gammel tid har man brugt at åbne med en "lille klør" eller "forberedende klør", hvor åbningen 1 kan være ned til 2 kort i farven, ja endda blot et enkelt kort i farven, hvis man spiller med at også åbning i ruder viser femfarve.

En anden måde at klare det problem på er at åbne i bedste minor, hvor åbningen 1 eller 1 mindst viser 3 kort i farven. Det er den løsning jeg har valgt.

Jeg har skrevet lidt mere om dette valg og begrundelsen for det i et bilag til opslaget * Farveåbninger, Fordeling mv.

Alert eller ej

Skrevet af Jens U Kromann
20 Aug 2018
Alert eller ej


Det mærkes at den nye bridgesæson nærmer sig: Jeg får i øjeblikket omkring 5 nye abonnenter om ugen. Det er jo også nu aftalerne skal på plads med både gamle og nye makkere. Måske kunne man også aftale at overholde alertreglerne!

Der er en del helt almindelige situationer hvor alertreglerne overtrædes. Et eksempel kunne være:

1ut   -   2
2

De fleste alerter 2, men rigtig mange alerter ikke 2.

Jeg har lavet en lille samling af lignende tilfælde: Alert eller ej?

Jeg vil ønske alle en god bridgesæson!