Jens Kromann

Velkommen til min bridgeside

Omvendt minor revideret

Skrevet af Jens U Kromann
10 Nov 2019
Omvendt minor revideret

Det er mange år siden jeg har spillet omvendt minor, så jeg blev sendt på overarbejde da jeg fik et spørgsmål om, hvordan man kommer videre når fjenden melder ind. Faktisk er jeg ikke sikker på at min daværende makker og jeg havde en aftale om, hvad vi skulle gøre med støtte til makkers minor, hvis fjenden ødelagde det hele ved at melde ind, hvad de jo har for vane!

Jeg har nu revideret opslaget om Omvendt minor og tilføjet et afsnit om indmeldinger, herunder Michaels cuebid, som jo forekommer igen og igen

Tredje farve krav

Skrevet af Jens U Kromann
30 Sep 2019
Tredje farve krav

Mange spiller med Fjerde farve krav; færre er opmærksomme på at også Tredje farve er krav, enten krav for en runde eller krav til udgang. Når makker har åbnet 1 eller 1 og genmeldt farven og dermed vist en lille åbningshånd med 5-6 kort i farven, kan Svarer have et meldeproblem: Du sidder Øst med

xxx   KDxxx   EDx   Kx, og meldeforløbet har været:


1   -   1

2   -   ?

Ja, hvad skal du melde? Der er point nok til udgang, men skal den hedde 3ut, 4 eller evt 5? En fleksibel melding er her 2, Tredje farve krav, der blot viser 10+ i første omgang, men når du i næste runde - efter sandsynligvis 3, 3 eller 3 - melder 3, fjerde farve krav, får du alle nødvendige oplysninger for at kunne sætte den rigtige kontrakt.

Se flere eksempler i opslaget om Tredje farve krav.

Honnørkald, et lidt specielt kald

Skrevet af Jens U Kromann
21 Sep 2019
Honnørkald, et lidt specielt kald

Normalt spiller vi kald med et lille og afvisning med et stort kort. Men der er en undtagelse, som jeg netop har lagt et opslag på siden om: Honnørkald.

Mod en sparkontrakt spiller du E ud og viser at du også har kongen (udspil af et ugarderet Es frarådes på det stærkeste!); Makker lægger nu D til; hvad kan han mene med det? 

Det er et honnørkald. Damen lover Bonden (og måske også T). Makker viser en mulig indkomst, og hvis man kombinerer dette kald med Lavinthal, kan udspiller dirigere makker til præcis det tilbagespil han ønsker. Der er flere eksempler i opslaget om honnørkald.


Åbner 2, Svarer 2, Åbner 3 minor: Hvad nu?

Skrevet af Jens U Kromann
02 Sep 2019
Åbner 2[kl], Svarer 2[ru], Åbner 3 minor: Hvad nu?

Jeg fik et spørgsmål om det er praktisk at spille med second negative (afmelding med farven over) når 2-åbner har genmeldt 3 minor. Hvis man kan håndtere to forskellige måder at komme videre på alt efter om Åbner genmelder 2 major eller 3 minor, er der en mulig løsning i svaret, som man kan finde her under Spørgsmål og Svar: Ny melding fra Svarer når 2- åbner har meldt 3 minor i anden melderunde


Bluff - hvad må man og hvad må man ikke

Skrevet af Jens U Kromann
03 May 2019
Bluff - hvad må man og hvad må man ikke

Jeg fik et spørgsmål om en inspireret bluff: Modstanderne åbnede 2, på systemkortet forklaret som "22+ eller 8½ stik". Modstanderne spiller med 2 som fast relæ. Så gik det sådan:

2   pas   2   pas
pas  pas

Åbningen var særdeles kreativ med en 7-farve i ruder og ganske få point. Spørgeren og hans makker følte sig grundigt snydt og spørgsmålet var naturligvis: Er sådan noget lovligt?

Foranlediget af spørgsmålet har jeg skrevet en lille artikel om bluff som ligger under Bridgelovene.

- - -

Jeg tænker nok at jeg nu lader min bridgeside hvile sommeren over, med mindre der kommer andre spændende spørgsmål. God sommer til alle brugere! 


Stenberg 2ut: Styrke + fit til makkers majorfarve

Skrevet af Jens U Kromann
18 Mar 2019
Stenberg 2ut: Styrke + fit til makkers majorfarve

Opslaget om Stenbergs 2ut er revideret, for det var lidt kortfattet. Ideen om at bruge 2ut som både styrke- og fitvisende er jo meget udbredt og har vistnok Alvar Stenberg som ophavsmand. Denne brug af 2ut muliggør, at man kan bruge springet til 4-trinnet som i fx sekvensen

1     -     4

til at vise svagere hænder med 5-kortsfit.

Jeg har revideret opslaget og tilføjet en henvisning til den variant af Stenberg, som jeg anser for klart den bedste: Bekkasin 2ut. Bekkasin har den fordel at den også kan vise korthed i sidefarverne, en mulighed Stenbergs 2ut i den oprindelige udgave mangler.